Ønsk ApS

ØNSK er en passioneret kaffeimportør stiftet af Rasmus Ditlev fra Roskilde og Thyboen Andreas Kirk,  og som til dagligt har base på Nørrebro i København.

Vi importerer premium kaffebønner fra det vulkanske højland i Nicaragua, hvorfra de bliver sendt direkte til Danmark. I Danmark ristes kaffen, pakkes og sendes ud til dig, din arbejdsplads, caféer eller din lokale specialforretning.

Passionen for kaffe er stor - den tålmodige fremstillingsproces lige fra kaffebonden på marken til kaffekoppen i din hånd.
Fra vores rejser i udviklingslande i Mellemamerika og Afrika, har vi begge fået åbnet øjnene for, at de konsumentgoder vi importerer i den vestlige verden, ikke tilgodeser den slid og ihærdighed, som er lagt i produktionen af de lokale bønder.

- Af den grund ØNSKer vi at kæmpe for bedre og retfærdige forhold for de passionerede, lokale kaffebønder.

- Samtidig ØNSKer vi at bringe mere kvalitet ind i hverdagen - kaffe er mere end bare det skud, der får dig i gang – det er en smagsoplevelse.

I januar 2017 begyndte ØNSK et samarbejde med kooperativet Corcasan beliggende i det nicaraguanske højland. Kooperativet består af familieejede farme, der med passion og hårdt arbejde har dyrket kaffebønner gennem generationer.  Kooperativet bidrager med fordelagtige handelsaftaler, finansiering og uddannelse for at hjælpe de lokale til at få en bæredygtig forretning i gang. Derudover har Corcasan en række bæredygtige udviklingsprojekter som ØNSK er stolte over at støtte: 

Corcasan
Corcasan kaffe

Opbyg et bæredygtigt lokalsamfund

I dette udviklingsprogram bliver bønderne trænet via workshops og seminarer i, hvordan nicaraguanske kvinder bliver en aktiv del af kooperativet. I Nicaragua er det svært som kvinde at opnå økonomisk selvstændighed, hvilket ofte får den konsekvens, at de ser sig tvunget ud i prostitution. Af samme årsag sørger Corcasan for at 50% af medarbejderne i administrationen er kvinder.

kaffe Ønsk

Styrkelsen af infrastruktur

Udviklingsprogrammet investerer i farmene og deres infrastruktur, således at bønderne fortsat kan højne kvaliteten af kaffebønnerne. I denne forbindelse bliver også attraktive finansielle planer tilbudt bønderne.

children Nicaragua

Investering i uddannelse

Kooperativet støtter op om uddannelse for bønderne og deres børn, sådan at de kan bedre deres muligheder og fortsat højne kvaliteten af deres kaffeproduktion.

Tag med på en rejse fra træ til kop: