Chemex Classic 6 kopper
399,00 kr

En god brygge-oplevelse - hver gang! 
Hos ØNSK er vi vilde med at brygge vores kaffe på en Chemex. Det er faktisk altid sådan vi skyder dagen i gang på kontoret. 
Ved at brygge på en Chemex får du en kaffe der er mere intens og ren i sin smag - uden den klassiske bitterhed, der gør kaffe til en kedelig oplevelse. Dette skyldes især, at kanden er lavet af højkvalitets laboratorieglas, der er varmefast og derfor ikke frigiver smag til kaffen. Derudover er filtrene atypisk tykke, hvilket bidrager til at bitterheden og de æteriske olier sorteres fra.

Kaffe og design går hånd i hånd
Foruden at give en forrygende kaffe-oplevelse, så er Chemex kanden også blevet lidt af et designikon. Den karakteristiske timeglasfacon og den blanke trækrave med lædersnøre gør kanden til fint element på morgenbordet. Sørg også for at anskaffe det smukke glaslåg, der sørger for at holde kaffen varm og frisk længe efter den er færdigbrygget. 
Det ikoniske og prisbelønnede design fra 1941 er altså ikke bare flot, men giver en udsøgt kaffeoplevelse.